Velkommen til en wiki om systemer
System er et grundbegreb i stort set alle fag.
Konstruktionen af Tekniske systemer har været grundlaget for industrialiseringen. Ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, maskinmestre, mekanikere, elektrikere, VVS-håndværkere, dataloger er eksempler på faggrupper, som har ekspertise i hver deres tekniske systemer. Henry Ford er fx berømt for at indføre samlebåndet på sin bilfabrik.
I samfundsvidensskabelig litteratur kan system-begrebet spores tilbage til tiden efter 2. verdenskrig.
Sociologen Talcott Parsons skrev bogen "Social Systems" i 1951.
Politologen David Easton skrev i 1953 bogen "The Political system".
Denne wiki har fokus på systembegrebet i forståelsen af organisationer, arbejdspladser, kvalitetsudvikling og forbedringsarbejde.
Organisationer defineres i litteraturen ofte som komplekse systemer.
I 1960'erne begyndte arbejdspsykologer at tale om 'human relation' og socio-tekniske systemer.
Begrebet systemudvikling blev typisk reserveret til indførelse af edb, computere og informationsteknologi.
Den nyere organisationslitteratur er ofte inspireret af levende systemer (biologi) (fx Arie de Geus 1997) og kulturelle systemer (antropologi), fx Edgar H Schein 1986.
En lærebog om organisationsteori (Richard L Daft 2007) definerede fx et system som
"a set of interacting elements that aquires inputs from the environment, transforms them, and discharges output to the external environment."
(Richard L Daft 2007 ´, side 15 og 518)
"a system is made up of several subsystems"
(Richard L Daft 2007, side 15)
Kvalitetseksperten W.Edward Deming valgte appreciation of a system som et af fire komponenter i System of Profound Knowledge . Deming er optaget af Produktionssystemer.
Jay Forrester introducerede begrebet system dynamic i 1960'erne
H.J. Leavitt præsenterede sin systemtilgang til organisationsændringer i 1962 (Harold J Leavitt 1962).
Peter M Senge byggede videre på Forresters teori og betegnede i 1990 Systems Thinking som den femte disciplin i Den lærende Organisation (Peter M Senge 1990)
Gareth Morgan fik i 1986 udgivet bogen Images of Organization (Gareth Morgan 1986), hvor han præsenterer en række metaforer, som anvendes mere eller mindre eksplicit i organisationsteoretisk litteratur.
Niklas Luhmann udviklede i perioden 1967-1997 en omfattende systemteori om samfundet (Niklas Luhmann 1984 og Niklas Luhmann 1997 dansk 2016)
Júrgen Habermas skelner mellem system og livsverden, hvor systemerne fx er markedet og staten. Habermas' hypotese er, at systemer 'koloniserer' livsverdenen.
Axel Honneth skelner mellem tre forskellige anerkendelsessfærer, hvor mennesker kan blive - og har brug for at blive - anerkendt som borgere, medmennesker og personer.
Andre samfundsforskere skelner mellem stat, marked, civilsamfund og familien som fire sfærer i samfundet, som fungerer efter forskellige rationaler og logikker.
Hovedpointen er at organisationer og samfund er så komplekse fænomener at de med fordel kan analyseres med forskellige systemforståelser og metaforer. Og at den valgte organisationsforståelse har betydning for hvordan vi fortolker organisatoriske fænomener og konkrete oplevelser i organisationer.
Læs mere om teorier og faglitteratur om samfundet på to andre wikier:
2019-10-02 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.